Om MT Brinch

MT Brinch Consult
- engageret værdiskabelse

Hos MT Brinch Consult er missionen


gennem stort engagement at øge værdiskabelsen for den enkelte virksomhed og ejer,


uanset om det drejer sig om bestyrelsesarbejde eller i forbindelse med ledersparring og forretningsudvikling.

Trine Brinch Sørensen - mennesket bag


Med et stærkt fundament fra HA-jura og HD-organisation har jeg med baggrund i marketing og mere end 17 års erfaring som CEO med fuldt P&L ansvar i produktions-, projekt- og handelsvirksomheder høstet solid erfaring fra forskellige brancher. 

 

Jeg har stor erfaring fra bestyrelseslokalet både som CEO og bestyrelsesformand/-medlem. Jeg har i 2018/2019 suppleret min praktiske viden fra bestyrelsesarbejdet med en bestyrelsesuddannelse fra Board Governance. 

 

Min faglighed kan beskrives med ord som: ordentlighed, analytisk, målrettet, struktureret, højt drive, løsningsorienteret og at se muligheder frem for begrænsninger.  

 

Som menneske er jeg åben, udadvendt, venlig, imødekommende, arbejdsom, empatisk, selvstartende og bestemt. Gift og mor til 3.


Klik på ikonet for yderligere information på min LinkedIn profil

Det siges om Trine


"Trine er udviklingsorienteret med fokus på forretning, processer og mennesker. Trine ser potentialet i sine medarbejdere og arbejder konstant på at skabe synergi mellem visioner, tydelige handlinger og det enkelte menneske. Trine er god til at skabe overblik i komplekse problematikker og på baggrund af dette, tager hun fremadrettede beslutningeer"

Jonannes Madsen, Salgs- og udviklingschef, Virklund Sport


Bestyrelse


Hvad skal du med en bestyrelse?


Hvis du allerede har en bestyrelse, er du så skarp på, hvad din bestyrelse skal bidrage med, hvilke kompetencer der skal være i bestyrelsen, og hvordan den skal sammensættes, for at den skaber værdi for din virksomhed?


Hvis du ikke har en bestyrelse, har du så overvejet et pre-board forløb, som kan skabe afklaring omkring, hvad en bestyrelse kan bidrage med og hvilke kompetencer du har brug for?


Hvis du har brug for sparring eller en uforpligtende snak om, hvordan bestyrelsen skaber værdi for dig, så kontakt mig på e-mail: trinebrinch@outlook.com eller tlf.: 29 38 66 44


Pre-Board opgaver

Er du usikker på om en bestyrelse er den rette løsning for dig, skulle du måske prøve et Pre-Board forløb. Forløbet strækker sig over ca. 6 måneder, hvor du klædes på i forhold til at starte en professionel bestyrelse op. Et Pre-Board forløb indeholder bl.a.:

  • Udarbejdelse af strategi
  • Eftersyn af organisationen
  • Opbygning af ledelsesrapportering
  • Forberedelse af bestyrelsesformalia
    - Vedtægter, forretningsorden, bestyrelsens indsatsområder og kompetencer, agenda mv.



Brug for et bestyrelsesmedlem?


Jeg går ind i bestyrelser for at bidrage til kvaliteten i bestyrelsesarbejdet, således at der skabes målbar værdi for virksomheden og støtte for direktionen i forhold til de udfordringer, den står overfor. Altid med udgangspunkt i at:

  • Sikre en fælles forståelse for virksomheden og hvordan den skal udvikles.
  • Lytte til ejerens ønsker og udfordringer
  • Stå til rådighed for sparring med ejer/direktør
  • Udfordre ”vi plejer” og være med til at identificere strategiske muligheder.


Trines erfaring og kompetencer i forhold til bestyrelsesarbejdet:
Min bestyrelsesuddannelse og lange erfaring fra bestyrelseslokalerne – både som aktivt bestyrelsesmedlem og som CEO – har givet mig dyb indsigt i og viden omkring bestyrelsens formelle krav samt hvilke værktøjer og metoder, der kan bruges for at sikre værdi i bestyrelsesarbejdet.


Områder hvor jeg især kan bidrag til værdiskabende bestyrelsesarbejde:

  • Sikre god Governance i bestyrelsens arbejde og ledelse af bestyrelsens arbejde

  • Strategisk ledelse og sparring med ejer(e)/CEO/direktion omkring:
    • Udarbejdelse af strategi.
    • Kommercialisering – udvikling af markeder, kunder og produkter.
    • Organisationsudvikling
    • Generationsskifte
    • Kommunikation og branding.

Ledersparring og forretningsudvikling


Mangler du en wingman?


Som ejerleder og/eller direktør, kan man ind imellem have behov for at sparre med nogen, som ikke er en del af den daglige drift. Som wingman kan jeg være med til at skabe værdi for dig og din virksomhed med bl.a:


  • Udarbejdelse af ny strategi og tilhørende handlingsplaner, samt at sikre at der eksekveres på strategien

  • Sparring omkring udvikling af organisationen og dens kompetencer


  • Udvikling af økonomiske styrringsværktøjer

  • Identificering af nye muligheder for virksomheden, herunder bl.a. nye
    markeder, kunder og produkter. Altid på baggrund af et grundigt
    analysearbejde

  • Optimering af din markedsføringsindsats, herunder tilpasning af budskab og brug af platforme